Tradish

Irsk musik uden grænser
Tradish er blandt Danmarks mest markante navne inden for moderne irsk folkemusik. Siden 2010 har trioen begejstret publikum på scener og festivaler over hele Europa med deres personlige fortolkning af den irske musiktradition. Med stor respekt for rødderne og en smittende spilleglæde forener Tradish traditionelle irske melodier med egne kompositioner og skaber et levende musikalsk univers, hvor fortid og nutid mødes.
Bandets karakteristiske lyd bygger på virtuost samspil, stærke vokaler og akustiske instrumenter, der tilsammen skaber nærvær, energi og autentisk stemning. Publikum kan se frem til en koncertoplevelse fyldt med fængende historier, medrivende rytmer og musikalsk håndværk i absolut topklasse. Uanset om du er passioneret folkmusikelsker eller blot nysgerrig på den irske musiktradition, leverer Tradish en koncert, der både rører, begejstrer og inviterer til fællesskab.
Tradish er:
John Pilkington: vokal, guitar, bouzouki
Louise Ring Vangsgaard: violin, viola, vokal
Brian Woetmann: bodhrán, percussion, mandolin, vokal, step
Medlemspris: 210 kr.
Gæstepris: 250 kr.
Inden koncerten kan man kl. 18.30 nyde en lækker såkaldt carvery-menu til 150,- kr, som bestilles hos Bo på tlf. 75891158.
Doors open: 19:30
